Firmafødselsdag med helhed og kant

MEDIKOM leverer individuelle vikarløsninger til det danske sundhedsvæsen – Kai Thor leverer den helstøbte oplevelse. Sammen med MEDIKOM skulle der skabes en fest, hvor virksomhedens identitet blev afspejlet i de gastronomiske oplevelser. Det kom bl.a. til udtryk ved serveringen: For eksempel var én af retterne anrettet i en stor pille – og en del af tilbehøret fulgte med i en pipette.

Omgivelserne var unikke og rå; designet og belyst efter kundens ønsker – dertil livemusik, DJ … og en farverig cocktail-bar! Løsningen af hver enkelt opgave kan gå i mange retninger. I samarbejde med kunden skaber vi hver gang unikke, mindeværdige oplevelser, hvor gæsterne inddrages.

MEDIKOMS MENU

  • Jomfruhummer med grissini samt mascarpone
    med grøntsager og ”jord”.
  • Kammuslinger og tigerrejer på ingefærgelé, anrettet med hjemmerørt mayonnaise og petit surdejsbolle.
  • Rosa kalv præsenteret med skovduebryst vendt i frisk basilikum og honning, hertil kraftig tomatsky, petit gulerødder og puré.
  • Fuglerede med bund af foie gras-creme, hertil et lille stykke røget and og cremet gedeost. Toppet med hokkaido-græskar.
  • Dessert, en lille oplevelse!

Del dette indlæg

Share on facebook
Slå op på Facebook
Share on twitter
Giv et tip på Twitter
Share on linkedin
Del på Linkdin
Share on pinterest
Gem på Pinterest

Skriv en kommentar